U/17 viste høj moral i Vejle

Kategorier

U/17 træner Kasper Kurland: Herlig sejr og flotte mål.

FCN U/17 rejste sig flot efter at være kommet bagud og vandt med 3-2 i Vejle

U/17 Liga: Vejle-FCN 2-3 (0-1)
Mål: 32. minut 0-1 Mathias Jørgensen. 45. minut 1-1. 52. minut 2-1. 71. minut 2-2 Emeka Nnamani. 80. minut Oliver Tølbøll.

FC Nordsjælland U/17 var lørdag i Vejle til sæsonens fjerde ligakamp, og de unge tigre fik sig en kærkommen 3-2 sejr med hjem, selv om de var bagud 1-2 indtil 10 minutter før tid.

FCN spillede en rigtig god 1. halvleg og kunne fortjent gå til pausen med en 1-0 føring på mål af Mathias Jørgensen efter godt em halv times spil. Men starten på 2. halvleg var ikke sjov. FCN lavede nogle unødvendige fejl, og Vejle stod to gange klar til at straffe fejlene med scoring, så der i løbet af et kvarter stod 2-1 til hjemmeholdet.

Heldigvis viste tigrene stærk moral og fastholdt modet til at spille fodbold med tempo, og på den måde lykkedes det FCN igen at tippe kampen rundt med to scoringer. Først udligning ved Emeka Nnamani ti minutter før tid, og til allersidst sejrsmålet ved Oliver Tølbøll. Dermed fik FCN en vigtig sejr, og Vejle sit første nederlag.

– Også selv om vi ikke havde vundet kampen skulle drengene have stor ros for en god indstilling og stor arbejdsindsats, lyder det fra en glad Kasper Kurland, cheftræner for U/17.

Næste opgave for U/17 er på lørdag kl. 15.15 hjemme i Right to Dream Park mod AGF. Umiddelbart forinden kl. 13.00 spiller også U/19 Liga hjemme mod AGF.

U/19 Ligamandskabet spiller også allerede i aften kl. 17.45 pokalkamp mod samarbejdsklubben Allerød på Møllemosevej 5 i Allerød.