Følg udekampen mod AGF på mandag

Kategorier

Ny fanbar skal være med til at trække flere tilskuere på stadion.

Foto: Rie Neuchs

Der er ikke arrangeret fælles bustur for fans til udekampen mod AGF mandag aften kl. 19.00, men fanbar BITE i Right to Dream Park inviterer til menu med fodbold og burgere.

Superligaen går i gang igen efter landskamppausen allerede på fredag, men FC Nordsjælland sætter punktum for den kommende runde. Derfor skal FCN først spille mandag aften kl. 19.00 i Århus mod AGF.

På grund af kamptidspunktet en hverdagsaften har det ikke været muligt at lave en fælles bustur til Århus for FCN-fans, men ønsker du selv at tage turen og støtte holdet, eller er du bosat i det jyske, kan FCN hjælpe med billetter til kampen. Kontakt Daniel Pedersen på dkp@fcn.dk og skriv senest søndag kl. 16.00. Der er kun et begrænset antal billetter, så det er først til mølle princippet.

Alle de lokale FCN fans inviteres i stedet til hyggeaften i fanbar BITE i Right to Dream Park , hvor der er mulighed for at se kampen og købe et specielt kamptilbud på en burger og en sodavand/øl for kr. 145,-

For at gøre brug af dette tilbud, kræves det, at der bookes bord på forhånd via BITE booking system på linket HER.

Tilføj i kommentarfeltet at du ønsker kampmenuen.

Har du spørgsmål eller er din reservation til større grupper end 8 gæster henvend dig da til Christian Ærenlund på cae@fcn.dk