FCN søger kroatisk/engelsk talende support til Bartolec

Kategorier

Karlo Bartolec skal spille med trøje nummer 2.

Foto: fcn.dk

FC Nordsjælland har hentet den kroatiske U/21 landsholdsspiller, Karlo Bartolec, til klubben, og som ny spiller er det vigtigt at blive integreret i klubben og på holdet bedst muligt.

FCN søger derfor en person, der den første tid kan være til stede og hjælpe Karlo Bartolec under hans daglige gang i klubben, dvs. før, under og efter træning/evt. kamp.

Du skal som minimum kunne tale og forstå kroatisk og engelsk, og det vil være en fordel også at kunne tale og forstå dansk. (hvilket du nok kan, hvis du læser dette☺).

Du skal være fleksibel i forhold til arbejdstider, men regn med 4-5 timer dagligt i en måneds tid i første omgang.

Honorering efter aftale med FCN’s sportslige ledelse

Ved interesse, kontakt sportslig administrator, Michael Nyegaard på mail: mny@fcn.dk