Mtiliga ramt af ny skade

Kategorier

Foto: Getty Images

Anfører Patrick Mtiliga er desværre blevet ramt af en ny skade. Venstrebacken fik et vrid i knæet i lørdagens træning, og det er gået ud over ledbåndet. Mtiliga har været ude i 7 måneder med en skade i anklen, men det var planen, at han skulle have været med i truppen til fredagens kamp mod Lyngby.

Cheffysioterapeut Jacob Penalver fortæller om skaden:

– De undersøgelser, vi har foretaget, har vist et forstrukket ledbånd, og det betyder, at der venter en pause på 6-8 uger. Det bliver hårdt arbejde for Patrick at kæmpe sig tilbage igen, han har lige taget turen én gang, så han ved, hvad der skal til for at blive klar, siger Penalver.

Mohammed Fellah er ude med en infektion i kroppen, men ventes at være tilbage i fuld træning om 14 dage. Tobias Mikkelsen, som har misset de seneste to Superligakampe, deltog mandag aften i træningskampen mod HIK og er tilbage i fuld træning igen.