John solgt til Bursaspor

Kategorier

Foto: Getty Images

Den hollandske kantspiller forsætter karrieren i Tyrkiet, hvor han i fremtiden skal optræde for sidste sæsons nummer 11 i den tyrkiske Superlig.

Sportschef Carsten V. Jensen fortæller:

– Joshuas kontrakt udløb til vinter, og det var vores sidste mulighed for et salg. Og i og med, at hans tid i klubben lakkede mod enden, så var dette en fin mulighed for ham og os. Vi takker Joshua for hans tid i FCN, og ønsker ham held og lykke i det tyrkiske, siger CV.

27-årig Joshua John skifter med øjeblikkelig virkning, og det betyder altså et farvel til den klub som han har spillet i de sidste fire år. John spillede 114 kampe, og scorede 30 mål for FC Nordsjælland.