FCN-reserverne måtte arbejde hårdt for sejren

Kategorier

De tre målscorere mod HIK: Mathias Jensen, Jonathan Amon og Niklas Kristiansen.

Det blev til en 3-1 sejr over HIK i mandagens træningskamp, men 2. divisionsholdet førte og gav FCN-reserverne hård kamp i 1. halvleg.

For at holde reserverne i kamptræning havde FCN i går arrangeret en træningskamp på Gentofte stadion mod 2. divisionsholdet HIK, og det blev en rigtig god og hård test for tigrene.

HIK investerede nemlig en masse fysik og energi i kampen, og det blev en god læring for FCN-spillerne med henblik på pokalkampen tirsdag 30. august mod Tårnby FF fra Københavnsserien. Det lykkedes FCN at få udlignet før pausen, og i 2. halvleg fik FCN spillet bolden meget hurtigere og slap for så mange fysiske konfrontationer.

FCN scorede to mål i 2. halvleg og vandt fortjent træningskampen, som alle havde et stort udbytte af. Facit blev 3-1, og det var chancer til flere mål mod slutningen.

FC Nordsjællands assistentræner Otto Addo siger:

– Det udviklede sig som en rigtig typisk pokalkamp. HIK bød ind med en masse fysik, og da de kom foran fik de ekstra energi, så vi havde svært ved at få vores spil til at fungere i 1. halvleg.

– Men vi fik udlignet kort før pausen, og 2. halvleg blev meget bedre for vores vedkommende. Spillet flød godt og hurtigt efter pausen, og vi skabte mange målchancer. Vi kan lære en masse af kampen. Også med henblik på den kommende pokalkamp, for det gælder om at koncentrere sig fra start, fo at gøre det lettere for sig selv senere i kampen, siger Otto Addo.

Kampfacts:

HIK-FCN 1-3 (1-1)
Mål: 1-0, 1-1 Niklas Kristiansen, 1-2 Mathias Jensen og 1-3 Jonathan Amon.

Startopstilling og indskiftninger:

Indy Groothuizen

Dominic Oduro (ind i 75. min. Ernest Boahene)
Magnus Wørts
Viktor Tranberg (ind 46. min. Abdul Mumin)
Nicklas Mouritsen

Collins Tanor (ind 70. min. Victor Nelsson)
Devine Naah
Mathias Jensen

Tobias Mikkelsen (ind i 46. min. Jonathan Amon)
Souheib Dhaflaoui
Niklas Kristiansen (ind i 65. min. Martin Frese)

Målmand Thomas Gall kom ikke på banen.