FCN henter Divine Naah

Kategorier

Divine Naah vil optræde i trøje nummer 15.

Foto: fcn.dk

Den 20-årige ghanesiske midtbanespiller Divine Naah kommer på lån hos FC Nordsjælland. Divine har fået sin uddannelse på Right to Dream akademiet i Ghana, men skiftede som 18-årig til Manchester City.

English version here: Divine Naah to FC Nordsjælland_eng



Sportschef Carsten V. Jensen fortæller:

– Vi får en dygtig ung spiller tilknyttet som hele tiden er aktiv i spillet og involverer sig både offensivt og defensivt. Han dækker, som udgangspunkt flere positioner på midtbanen og har klare offensive kvaliteter, som vi håber på, at kunne udfolde yderligere her i FCN. Nu skal vi have arbejdet med Divine og bragt ham i en god fysisk forfatning før vi for alvor slipper ham løs til kamp om pladserne på Superliga-holdet, fortæller CV.

Divine Naah begyndte på akademiet i Ghana i 2007, hvor han fik sin skole- og fodboldmæssige uddannelse, indtil han som 18-årig forlod Right to Dream til fordel for en professionel kontrakt i Manchester City.

– Jeg er glad for denne mulighed, og jeg ser frem til at komme helt i form og dermed kunne hjælpe holdet til resultater i ligaen. FCN er en fantastisk klub at udvikle sig i, og jeg håber, at jeg med mit skifte kan vise vejen for mange andre unge spillere, og jeg tror på at dette er det rette skridt for mig i min karriere, fortæller Divine Naah.

Divine Naah har senest optrådt for NAC Breda, hvor han har spillet 34 kampe og scoret to mål.

Facts om Divine Yelsarmba Naah
Født: 20.04.1996
Nationalitet: Ghana
Position: Midtbane
Tidl. klubber: Right to Dream Academy, Manchester City, Strømsgodset (lån) og NAC Breda (lån).