CV: Vi følger vores strategi og har tålmodighed

Kategorier

Carsten "CV" Jensen stopper, efter eget ønske, som Sportschef for Superligaen i FCN. Hans ansvarsområde fordeles midlertidigt ud på klubbens ledelse inkl. Jan Laursen, der har flere års erfaring med rollen.

foto: fcn.dk

Sportschef Carsten V. Jensen svarer her på spørgsmål fra en række af FC Nordsjællands fans, der har benyttet invitationen til at få noget mere at vide om klubbens fremtidsplaner.

– Klubben har en klar strategi om først og fremmest at rekruttere og udvikle spillere fra egne akademier og klargøre dem til Superligatruppen. Det kræver tålmodighed og koster mange penge til udvikling.

– Derfor er en sund økonomi også altafgørende for at holde fast i den kurs, og gode spillersalg har altid været en vigtig faktor i det spil. FC Nordsjælland følger sin strategi og bygger hele tiden mere på. Og selvfølgelig er vi også klar til at supplere med spillere udefra, når vi finder de helt rigtige, som vi tror på, vil passe ind, lyder det fra Carsten V. Jensen om det overordnede princip, der lægger til grund for alt arbejdet i FCN.

Se alle de gode spørgsmål fra fansene og svarene fra sportschefen her:

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.09.50

 

Hej Jimmy,

Du rammer et ømt punkt, og selvfølgelig skulle vi gerne skabe flere chancer og score mere, end vi gjorde sidste år. Men Kasper og holdet er helt bevidste om denne udfordring, og det er et område, der får særlig stor opmærksomhed. Men det er holdet og ikke enkelte spillere, der skal løse dette, så vi skal først og fremmest være dygtigere i vores offensive relationer og skabe mere som hold. Og så forhåbentligt suppleret med, at flere af vores spillere optræder som målscorere.

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.10.15
Gode spørgsmål Jacob. Først og fremmest, så har vi en fuldstændig klarlagt strategi for, at vi er en klub hvor rekrutteringen af spillere primært sker gennem egen udvikling af spillere på vores akademier i Danmark og i Ghana. Når det er sagt, så ser vi selvfølgelig også på at tilføre spillere i forhold til sammensætningen af truppen, hvad angår positioner og erfaring på banen. Som vi ser det, er Marcus vores nye ”signing” på forwardsiden da han i foråret var skadet det meste af året. Marcus har et stort potentiale og det kan kun udvikles ved at spille. Derudover har vi jo hentet Fellah, der bl.a. skal bidrage med sin erfaring til den offensive del af holdet.

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.11.33

 

 

 

Hej Anders,

Med Petry går der stadig noget tid, før vi ser ham tilbage på træningsbanen, mens Patrick har trænet sammen med holdet nu i en periode og relativt snart skal tage næste skridt ind i kamprelateret træning. Der er et stykke vej igen, men Patrick arbejder hårdt hver eneste dag på at være klar til kamp hurtigst mulig og vi er alle optimister.

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.11.18

 

 

 

Hej Rasmus,

God idé 🙂 Det ville være noget af scoop, hvis det skulle kunne lade sig gøre allerede efter et halvt år, men det er nok ikke særligt sandsynligt, selvom han har været ramt af uheld og ikke har spillet meget for sin nye klub.

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.11.40

 

Hej Jimmi,

Hæng mig ikke op på det, men hvor ofte er det sket, at vi har hentet en stor profil til klubben. Og de gange, det er sket, hvor mange gange har det været en succes. Der, hvor vi gennem årene er lykkedes godt her i klubben, er tværtimod ved at hente spillere til med at stort eller uforløst potentiale og så udvikle dem til profiler her i klubben og i ligaen. Skulle vi forfalde til at hente dyre etablerede profiler til klubben, vil det sandsynligvis på den længere bane underminere både den lagte strategi, men også vores økonomi. CL, ja tak J Vi skal arbejde hver dag på at blive så gode, som vi overhovedet kan blive og skulle det en dag betyde CL igen, siger vi næppe nej tak 🙂

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.09.22

 

Hej Anders,

Egentligt har vi lige nu en fin balance i truppen, både hvad angår antallet af spillere og positioner. Men en spillertrup vil altid være i bevægelse, og der vil være spillere, der af den ene eller anden grund er aktivitet omkring. Men mon ikke der er sket et par justeringer, inden vinduet lukker i slutningen af august. Vi er således altid i markedet for at styrke truppen og holdet, men har også stor tro på de spillere der skal hente point til os på fredag i Viborg.

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.11.54

 

 

 

 

Hej Søren,

Jeg forventer egentligt ikke et massivt travlt transfervindue, men omvendt tror jeg, som tidligere sagt heller ikke, at truppen ser ud, som den gør nu, når vi når slutningen af august. På målmandsposten har vi tre dygtige folk med hver deres kompetencer, men om der sker ændringer her, må vi vente og se.

Vi har i Joshua John, Tobias Mikkelsen, Mohammed Fellah, og Emiliano Marcondes masser af offensiv erfaring til at supplere vores unge talentfulde spillere med, og jeg ser Marcus som vores ”nye” signing på forwardsiden.

Vi går ind i en ny turneringsstruktur, hvor det i første omgang for alle klubber alene handler om at spille sig til en plads i mesterskabsspillet, og det gælder også for os. Herefter må vi revurdere målsætningen for året. Men generelt handler det altid om at forbedre sig fra år til år.

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.11.02

 

Hej Rasmus,

Vi har som klub altid været i stand til at rekruttere, udvikle, forædle og sælge spillere, og det er lige præcis det, der er hele grundideen i vores strategi. Spillersalg er således en integreret del af forretningen, og der har i FCN derfor altid været budgetteret med spillersalg. Vi skal sælge spillere for at få forretningen til at løbe rundt. Som udgangspunkt skal de midler der kommer ind derfor først og fremmest sørge for, at vi har en sund og stabil økonomi. Når det er sagt så skal der også investeres i forretningen således at vi kan udvikle os som klub på den lange bane. Faciliteter, infrastruktur, know how, strategiske tiltag er elementer der kan løfte klubben på den lange bane.

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.12.25

 

 

 

Hej Joachim,

Det er jo egentlig lidt det samme spørgsmål, som ovenfor. Men jeg syntes vi skylder at sige, at Allan K. Pedersen har leveret et stort og flot stykke arbejde for FC Nordsjælland, hvor han sammen med dygtige medarbejdere har bragt klubben på landkortet med flotte resultater og udvikling af mange dygtige spillere og trænere.

Vi skal jo kunne finansiere hele det udviklingsapparat der i sidste ende spytter de dygtige talenter ud, som du taler om. I bund og grund handler det om, at vi som klub finder vores egen måde at konkurrere i dansk topfodbold. Vi har valgt vores vej med stort fokus på talentudvikling, mens hvis vi agerede, som klubber er flest ville vi på meget kort tid formøble alt det gode arbejde der er gjort i klubben gennem tiden.