Guld til både U/14 og U/13

Kategorier

FCN/Farum BK U/14 fik overrakt guldmedaljer i aftes og krydrede triumfen med guldparykker og -trøjer.

FCN/Farum BK U/14 fik overrakt guldmedaljer i aftes, og U/13 får dem overrakt på lørdag, hvor begge hold spiller pokalfinaler i Right to Dream Park

FCN/Farum Boldklub U/14 har været meget suveræn gennem hele sæsonen og sikrede sig allerede to spillerunder før tid titlen som vinder af DM Øst. I aftes spillede drengene sæsonens sidste kamp ude mod KB og fik guldmedaljerne overrakt efter kampen.

De glade U/14 drenge kunne også fejre triumfen med guldparykker og slutter nu sæsonen af med at spille pokalfinale mod HIK lørdag i Right to Dream Park.

FCN/Farum Boldklub U/13 sikrede sig også i aftes guldet i DM Øst med en sejr over Brøndby i næstsidste spillerunde. De får dog først guldmedaljerne overrakt på lørdag, hvor de skal spille to kampe, idet både sidste spillerunde skal afvikles, og så venter der en pokalfinale, også mod Brøndby, i Right to Dream Park. Da guldet er sikret nu, kan de koncentrere sig om også at snuppe pokalen.

T+ Træner Kenneth Rasmussen med ansvar for U/11 til U/15 afdelingen siger:

– Der er glædeligt at følge drengenes udvikling og sejre, og det er især glædeligt fordi, trupperne overvejende består af spillere, der har været her i længere tid. Det er et stort cadeau til trænerne omkring holdene. Og et stort tillykke til drengene. Vi er stolte af Jer.

U/13 drengene var, som billederne her viser, naturligvis også glade, da guldet i aftes var sikret med sejren over Brøndby.

U13_guld U13_guld_2016