U/12 talentholdet i Tyskland

Kategorier

Farum Boldklub/FC Nordsjællands U12 Talenthold, er netop kommet hjem fra et stærkt besat Elite stævne i Tyskland. Kampene blev afviklet over 1×20 minutter fordelt på 5 indledende puljekampe samt derefter 5 placeringskampe, fordelt over to dage. Kampene blev afviklet som 9-mands med offside, på en 7-mands bane, hvilket fungerede rigtig godt for aldersgruppen.

De fem indledende puljekampe blev afviklet lørdag, på nogle lidt knoldede og langhårede baner, hvilket besværliggjorde det polerede spil. Drengene fik dog hurtigt gang i spillet og spillede nogle rigtig gode kampe undervejs. Angrebsivrigt, men samtidig med fin kontrol og koncentration i den defensive del af spillet, hvilket fik holdet til at fremstå stærkt.

Resultaterne lørdag:
Wormatia (Tyskland) – Farum/FCN: 1-1
Paderborn (Tyskland) – Farum/FCN: 0-0
Blumenthal (Tyskland) – Farum/FCN: 0-3
Wanne Eickel (Tyskland) – Farum/FCN: 0-1
Unterhaching (Tyskland) – Farum/FCN: 0-0

Resultaterne rakte til deltagelse i A-slutspillet, der allerede startede lørdag med én kamp mod FSV Frankfurt, der i følge dem selv er blandt regionens allerbedste hold i årgangen. Drengene spillede her en flot kamp mod en meget stærk modstander, hvilket varslede niveauet der ventede søndag.

FSV Frankfurt (Tyskland) – Farum/FCN: 0-0

Søndag flyttede vi over på et flot anlæg, hvor banerne og faciliteterne generelt, var af en helt anden standard. De unge tigre fik Wolfsburg, Mainz 05, Red Bull Leipzig, Dynamo Dresden samt Neuenburger i A-slutspuljen, så der ventede nogle spændende kampe. Drengene gjorde det generelt rigtig flot i A-slutspillet og havde holdet fået ét point mere, var Farum/FCN kommet i top 4, men i kampen mod Dynamo Dresden blev et yderst tvivlsomt straffe afgørende, og holdet måtte “nøjes” med en 9.plads ud af 60 hold, hvilket også i sig selv er flot, specielt set i lyset af, at der var adskillige skarpe hold under os. Højdepunkterne var sejrene mod Wolfsburg og Mainz, hvor drengene virkelig måtte steppe ekstra op, hvilket de gjorde fornemt.

Resultaterne søndag:
Red Bull Leipzig (Tyskland) – Farum/FCN: 1-0
Wolfsburg (Tyskland) – Farum/FCN: 0-2
Dynamo Dresden (Tyskland) – Farum/FCN: 1-0
Mainz 05 – Farum/FCN: 0-1
Neuenburger (Tyskland) – Farum/FCN: 0-0

– Overordnet set leverede drengene en fremragende turnering og sluttede i top 10 ud af 60 hold. Vi formåede kun at lukke 3 mål ind (to på straffe og ét på langskud) gennem hele turneringen, og havde vi fået ét point mere i A-slutspillet, havde vi endt i top 4. Jeg synes vi lykkedes med mange ting i vores spil. Vi fremstod langt bedre i presspillet og i vores defensive organisation, end vi indimellem har været herhjemme, hvor den manglende offside i 8-mands, ofte straffer os meget hårdt.

– Derudover formåede vi også at sætte dagsordenen MED bolden i mange af kampene, hvor jeg synes vi fik vist os utroligt flot frem og fik spillet en god gang fodbold, med masser af bevægelse og kreativitet, så alt i alt en flot turnering af drengene. Flere gode hold som Hannover 96, Wolfsburg, Stuttgart, RW Essen, Duisburg, Düsseldorf, Bielefeld, Viktoria Pilzen (Tjekkiet) og Brøndby endte under os, hvilket fortæller noget om niveauet. Alt i alt en fed turnering, hvor drengene fik en rigtig god udfordring, og samtidig fik spillet 9-mands, der virkelig fungerede godt og er et rigtig godt spil, med de rette dimensioner og regelsæt til at udvikle drengene”, udtaler cheftræner René Klok