Spillerne griber knoglen og sælger billige sæsonkort

Kategorier

FC Nordsjælland har skudt gang i salget af sæsonkort til den kommende sæson, og TK, Souheib og Marcondes brugte en eftermiddag på at ringe op til FCN’s sæsonkortholdere for at sige tak for støtten i den forgangne sæson.

Tilbudsperiode
Det betyder, at du kan købe et sæsonkort på D-tribunen for kun 599,- (voksne) og kun 299,- (børn.) På A-/C-tribunen, som er langsiderne, vil priserne være på 1099,- for voksne og 549,- for børn.

Det giver et af Alka Superligaens billigste sæsonkort i tilbudsperioden, og det sker i håbet om at bringe flere ind på stemningsafsnittet i Right to Dream Park, og for at gøre det attraktivt for alle at komme på stadion for en yderst retfærdig pris.

Efter tilbudsperioden
Priserne vil ligge højere, derfor skal du selvfølgelig købe allerede nu, da du sparer mange penge. Priserne efter tilbudsperioden bliver følgende på D-tribunen: 999,- (voksne) og 599,- (børn). På A-/C-tribunen: 1499,- (voksne) og 849,- (børn)

Tilbudsperioden på sæsonkort gælder indtil 31/5 2016.

Eksisterende sæsonkortholder
Er du allerede sæsonkortholder i FC Nordsjælland, og ønsker du at købe sæsonkort til næste sæson, så kan du forny dit kort lige her.

Ny sæsonkortholder
Har du ikke tidligere haft sæsonkort i FC Nordsjælland, men ønsker at købe et sæsonkort til disse fordelagtige priser, så kan du købe dit sæsonkort til sæsonen 2016/17, lige her.