Right to Dream Park skal være en fæstning

Kategorier

FCN er ubesejret hjemme i foråret, og når OB torsdag kl. 18 kommer på besøg, skal det følges op med en imponerende fan-støtte som i Brøndby.

Op mod 500 FCN-fans var mandag aften på plads på Brøndby stadion og gav tigrene en fantastisk festlig modtagelse i en svær udekamp. Torsdag kl. 18 spiller FC Nordsjælland igen kamp i Alka Superligaen, når OB gæster Right to Dream Park.

Og så er der brug for en stærk fanbase igen, så FCN kan fastholde hjemmebanen  som den fæstning, den har været hele dette forår. FCN er ubesejret hjemme i 2016 og har hentet 11 point i de fem kampe foran eget publikum med følgende resultater:

FCN-FCM 2-1
FCN-FCK 2-0
FCN-Esbjerg 0-0
FCN-Hobro 2-1
FCN-Randers 2-2

Dermed er FCN ved igen at opbygge en solid base i Right to Dream Park som i de gyldne sæsoner for et par år siden. Derfor er det også ekstra vigtigt, at publikum møder talstærkt op og sørger for, at stemningstribunen kan være med til at blæse tigrene frem.

Der er noget at hævne mod et OB-mandskab, der også er særdeles angrebslystent og vandt hele 5-1, sidst de gæstede FCN. I den kamp kunne FCN ikke styre Falk og Festersen, men nu er det tid til revanche.

Efter en karantænedag mod Brøndby kan Emre Mor være med igen, og også angriberen Marcus Ingvartsen er ved at være spilleklar efter sin skadespause, ligesom Stanislav Lobotka har haft tid til at komme sig efter den sygdom, der kostede hans deltagelse i Brøndby.

Har du endnu ikke købt billet til kampen mod OB torsdag kl. 18 kan du gøre det online HER