Lobotka: Vi bliver stærkere i næste sæson

Kategorier

Stanislav Lobotka kan få sin A-landsholdsdebut for Slovakiet.

Foto: Rie Neuchs

Stanislav Lobotka blev kåret som kampens spiller og viste mange glimrende detaljer. Men han mangler lige at få scoret sit første mål.

Et kvarter før tid lignede det, at Stanislav Lobotka ville sikre sejren definitivt, da han rykkede helt fri til skud lige midt for mål på kanten af feltet, men skuddet blev reddet og riposten sendte Lobotka på overliggeren.

Lobotka kunne dog tage det med et smil, da sejren alligevel kom i hus:

– Jeg ville så gerne have scoret, og jeg tror, at når jeg får scoret mit første mål for FCN, kommer selvtilliden også i afslutningerne. Jeg må tage noget mere skudtræning, selv om jeg nok ikke bliver topscorer i næste sæson alligevel.

– For mig betyder det mest, at vi vandt og hjalp hinanden så godt på banen. Vi stod godt sammen som hold og spillede ikke nervøst ligesom sidst. Jeg er ikke i tvivl om, at vi bliver stærkere i næste sæson, når vi alle får mere erfaring.

– Der var meget plads at spille på i 1. halvleg, og vi burde have scoret et mål eller to mere i starten af kampen, siger Stanislav Lobotka.

Alex Runarsson vogtede buret for anden kamp i træk og fik sit første clean sheet:

– Det var rigtig dejligt med tre point i dag  og clean sheet. Vi viste, at vi har lært af AGF-kampen, og vi stod meget bedre sammen som hold mod slutningen. Jeg føler, at jeg gjorde, hvad jeg skulle og spillede en solid kamp, men forsvaret afværgede det meste.

– Jeg er meget glad for, at jeg har fået chancen i de sidste to kampe og håber selvfølgelig også at få den sidste på søndag. Det ville være dejligt at slutte sæsonen med tre kampe og syv point. Vi har lært af vores fejl og kan også vinde i Herning, siger en optimistisk Alex Runarsson.