FCN besøger igen Farum Midtpunkt

Kategorier

CHristian "TK" Køhler får kamptid i fredagens udekamp mod Helsingborg.

Foto: Boesenfoto.dk

I aften kl. 19.00 kan alle i Farum Midtpunkt igen få en sjov træning med nogle af FC Nordsjællands Superligaspillere og den tidligere FCN-profil Bajram Fetai

I løbet af foråret og sommeren har FC Nordsjælland planlagt en stribe besøg i Farum Midtpunkt, og det starter i aften under ledelse af Bajram Fetai, der vil være en del af det hver gang. I aften er det FCN-spillerne Andreas Skovgaard, Christian “TK” Køhler og Marcus Ingvartsen, der gæster Farum Midtpunkt, hvor alle børn og unge er velkomne til at tage udfordringen op.

Det er ikke nødvendigt med tilmelding for at være med. Bare mød op kl. 19 og få en times fodboldoplevelse sammen med Superliga-profilerne. Andreas Skovgaard har her i foråret i en alder af kun 17 år tilkæmpet sig en fast plads i FC Nordsjællands centerforsvar, Christian “TK” Køhler debuterede i søndags med en fantastisk flot scoring til 2-1 mod Randers, og Marcus Ingvartsen, der er vokset op i Farum Midtpunkt, er godt i gang med genoptræningen efter en skadespause.

De næste træninger i Farum Midtpunkt med Bajram Fetai og Superliga-spillere fra FCN bliver onsdagene 18. maj, 27. juli, 17. august og 21. september.