22 kræftramte børn går med på banen mod AGF

Kategorier

Foreningen for Cancerramte børn (FCB) og FC Nordsjælland giver i et samarbejde 22 børn muligheden for at gå på banen med begge hold i Right to Dream Park når AGF lørdag kommer på besøg kl.16.00. Børnenes forældre og søskende er samtidig inviteret med til kampen.

Det er anden gang at FCN og FCB børn laver dette samarbejde, første gang var til sæsonens første kamp mod SønderjyskE tilbage i juli måned.

Adm. direktør Ole Palmå:

– Vi gør en lille ting, som forhåbentlig er med til at give 22 børn en god oplevelse i en svær tid. Både børnene, FCB og vi havde en sjov dag til den første kamp i sæsonen, og vi har derfor arbejdet på at finde en kamp hvor det igen kunne passe ind, hvor vejret og tidspunktet passede. Vi håber, at mange vil give børnene en stor hånd når de går ind på banen sammen med spillerne, siger Ole Palmå.

Du kan i videoen ovenfor se hvordan det gik sidste gang at børnene var på besøg.