Ungt reservehold fik stærk matchning mod FCK

Kategorier

Nicklas Mouritsen bar anførerbindet til dagens kamp - foto: fcn.dk

FC Nordsjælland og FC København benyttede landskampspausen til at holde formen ved lige, og det slap FCK’erne bedst fra med en sikker 3-0 sejr.

Kampen blev spillet på Frederiksberg og FCK stillede med mange normale Superliga-spillere, og det gav de unge FCN’ere god matchning kampen igennem.

Andreas Cornelius var første mand på pletten, da han efter 8 minutter slap fri og lobbede bolden over Alex Runarsson i målet. Kort før pausen slog Kasper Kusk til på et flot mål, og efter pausen var Kusk igen først på bolden efter et hjørnespark til 3-0.

Assistenttræner Søren Krogh sagde følgende efter kampen:

– Rimelig lige 1.halvleg, hvor vi byder dem godt op i spillet og duellerne. Vi har bestemt vores chancer, men deres skarphed var bedst. 2.halvleg mere ujævn, og vi spillede ikke godt nok. Det var tydeligt at se, at positionerne i spillet manglede, og vi har mange nye med i spillet. Vi har mange af drengene med fra Right to Dream-akademiet, og det er lærerig erfaring for os alle. Spillerne inde på banen skal lære hinanden at kende, og vi skal lære at udnytte deres kvaliteter. Vi skal tilbage på træningsbanen for at blive endnu skarpere, det bliver bedre næste gang, fortalte Søren Krogh efter kampen.

Startopstillingen:
Alex Runarsson
Johannes Ritter
Abdul Mumin (U/19)
Rámon Rodrígues
Nicklas Mouritsen
Christian ’TK’ Køhler
Collins Tanor
Mathias Jensen
Godsway Donyoh
Adnan Mohammad
Souheib Dhaflaoui

Bænken:
Peter Jensen
Dominic Oduro
Jonathan Vervoort
Enoch Adu (U/19)
Enest Agyiri (U/19)
Emil Damgaard (U/19)
Oliver Miltoft (U/19)
Lucas Haren (U/19)