Syv unge FCN’ere med Superligadebut

Kategorier

Johannes Ritter blev den syvende spiller, som i denne sæson fik sin Superligadebut i FCN-trøjen og som samtidig har spillet ungdomsfodbold i FC Nordsjælland.

For mens 21-årige Ritter har set mange af sine jævnaldrende holdkammerater få debut, har Ritter selv måttet kæmpe hårdt for sin debut i klubben. Sygdom og skader har også spillet en stor rolle for Ritters ventetid på første kamp i Superligaen.

Tidligere i sæsonen har FCN givet debut til Mads ’Mini’ Pedersen, Souheib Dhaflaoui, Mathias Jensen, Adnan Mohammad, Emre Mor og Andreas Skovgaard.

Johannes Ritter kom til FCN/Farum BK som U/14-spiller fra samarbejdsklubben Helsingør. Mathias Jensen kom til FCN/Farum BK i 2011, men havde trænet med siden 2007 i specifik-træningerne. Jensen kom til fra Kalundborg. Mens Mads ’Mini’ Pedersen har været i FCN i syv et halvt år, hvor han skiftede fra Hørsholm.

Adnan Mohammad kom til FCN i sommeren 2014 fra Lyngby Boldklub, og Adnan havde før det spillet i Skovlunde og Ballerup. Souheib Dhaflaoui kom til FCN i 2012 fra B93, og havde før det spillet i HB og ØIF.

Emre Mor skiftede i januar 2015 til FCN fra Lyngby Boldklub, og Mor havde før det spillet i Brønshøj. Andreas Skovgaard har spillet i FCN/Farum BK siden U/14, hvor han kom til fra Kalundborg.