Køb billet nu til braget mod FCK

Kategorier

FCN og FCK vil begge bære sørgebind under søndagens kamp.

Foto: Getty Images

Søndag 20. marts kl. 16.00 tager FC Nordsjælland imod guldaspiranterne fra FCK, og i de kampe er der nærmest garanti for drama.

Da FC Nordsjælland i 2012 snuppede Danmarksmesterskabet for næsen af FCK, blev vejen mod guldet for alvor banet af en forårssejr på 1-0 i Farum Park, og siden har alle hjemmekampene mod de københavnske løver været højintense opgør, hvor det virkelig slår gnister.

Det kommer det sikkert til igen, for der står som altid meget på spil. FC Nordsjælland har fået en fin start på forårssæsonen med uafgjort i Viborg og sejren hjemme over de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland. Sejren over ulvene styrkede nok FCK’s gulddrømme, men de unge tigre lader sig heller ikke skræmme af en flok løver.

I de sidste fem år er det kun lykkedes for FCK at vinde én eneste Superligakamp i Farum Park, mens FC Nordsjælland har to sejre, og to kampe er endt uafgjort. I denne sæson har de to hold mødt hinanden i 4. spillerunde, hvor der blev uafgjort 1-1 i Parken.

Kom og vær med til en fodboldoplevelse i Farum Park. Der er godt gang i online billetsalget, og du kan få al nødvendig information ved at klikke her Billetinfo_FCN-FCK

Køb din billet HER

Efter kampen mod FCK går der næsten en hel måned, inden FCN igen spiller på hjemmebane. Kampene i runderne 24-27 er netop blevet endeligt fastsat af TV-stationerne, og for FCN ser programmet således ud:

FCN-Esbjerg mandag 11. april kl. 19.00
FCN-Hobro fredag 15. april kl. 18.00
SønderjyskE-FCN søndag 24. april kl. 13.00
FCN-Randers søndag 1. maj kl. 13.00