Tag med Wild Tigers bussen til Viborg

Kategorier

Ny fanbar skal være med til at bringe flere tilskuere på stadion.

Foto: Rie Neuchs

FC Nordsjælland er klar til at angribe foråret, og det samme er klubbens fans, der allerede står og tripper for at være med til forårspremieren i Viborg søndag 28. februar kl. 13.00.

Derfor har fanklubben Wild Tigers også arrangeret bustur til Viborg for at støtte holdet i cheftræner Kasper Hjulmands comeback kamp. Der vil være busafgang fra Farum Park kl. 7.30, og man forventer at være retur ved 20-tiden. Forhåbentlig med tre point i bagagen.

FC Nordsjælland har en række nye spændende spillere i truppen og arbejder i øjeblikket på træningslejren i Tyrkiet med forberedelserne til forårspremieren, så holdet er toptrimmet til kampen i Viborg.

Tag med Wild Tigers bussen og få en hel dags fodboldoplevelse for kun 250 kr. inklusive billet til kampen. Den pris gælder alle medlemmer af Wild Tigers, men er man ikke medlem, kan man sagtens tilmelde sig turen alligevel. Så er prisen 350 kr. inklusive billet.

Det skal nok blive festligt. Wild Tigers sørger for, at der er ”morgenmad” på vej til Viborg. Sidste frist for tilmelding er tirsdag 23. februar, men skynd dig at booke en plads i bussen. Alt det praktiske omkring tilmelding kan du klare ved at klikke på linket HER

Efter forårspremieren i Viborg følger den første hjemmekamp mod FC Midtjylland mandag den 7. marts, og her har FCN et super godt tilbud på billetkøb til den og den efterfølgende kamp i Farum Park mod FCK.

Du kan købe billet online til begge disse kampe i Farum Park for 150 kr. for voksne og 75 kr. for børn. Make it a double. Læs om det gode tilbud ved at klikke HER