Stærk defensiv FCN-præstation i sidste test

Kategorier

Galleri fra kampen mod Dnipo.

FC Nordsjælland leverede en stærk præstation med kun en uge til Alka Superliga-start, da holdet spillede lige op med Europa League finalister fra FC Dnipro. Det var specielt defensiven, som stod stærkt i 0-0 opgøret og som ikke gav ukrainerne mange muligheder i kampen.

Faktisk var FCN klart tættest på sejren, da de unge tigere havde de største chancer i kampen. Der var en enkelt rokade i målet i forhold til den ellers planlagt startopstilling, da David Jensen måtte trække sig før kickoff med en mindre skade. Keeperen forventes dog tilbage på træningsbanen, og allerede i den kommende uge.

FCN lagde bedst fra land, og det kunne have stået 1-0 efter få minutters spil. Emre Mor var på spil oppe foran, og med et par fine driblinger, fik han sat Tobias Mikkelsen op i fri position med målmanden. Mikkelsens træk blev en smule for langt, og målmanden kom godt ud af målet.

Dnipro-spillerne satte sig igennem fysisk, og FCN-holdet blev testet i samtlige dueller. Holdet stod godt imod, og det frustrerede Dnipro-spillerne at de ikke fik skabt nogle chancer. Den næste gode FCN chance tilfaldt Emiliano Marcondes, som fik lov til at sparke et frispark. Marcondes spark havde en god retning mod målet, men en ukrainer ofrede sig og satte hovedet på bolden.

I det 30 minut tog Mads ‘Mini’ Pedersen en bold med op af venstresiden, og hans indlæg var cm for at nå frem til en helt fri Emre Mor, som stod i en fri foran mål. Dnipro forsatte det fysiske spil, stadig uden nogle chancer til følge. David Moberg Karlsson fik første halvlegs sidste mulighed, da han løb i dybden og modtog bolden. Hans afslutning blev sendte af sted med kraft, men desværre også forbi mål.

Dnipro fik endelig skabt en chance efter 56 minutter, det var en lang bold i bagerste område efter en dødbold, og den ukrainske afslutningen blev sendt over mål.

Kort efter den første ukrainske chance strøg Tobias Mikkelsen af sted i dybden, alene mod mål blev han dog fløjtet fejlagtigt offside.

Joshua John var kommet ind fra 2.halvlegs start, og hollænderen var livlig på kanten. Han var i flere omgange tæt på at finde frie FCN’ere inde foran målet.

Kampens største chance tilfaldt FCN i det 73 minut, Gudi fandt en fri Marcondes som headede mod mål. Dnipro-keeperen fik dog flot snuppet bolden, men kun lige ned for fødderne af en fri Andreas Skovgaard. Desværre var det til højrebenet, og Skovgaards afslutning blev igen nappet af målmanden.

I det 80 minut var det tid for Dnipro-keeperen til at tage på skovtur, han begyndte at drible op ad banen, og bolden blev samlet op af Vingaard, som forsøgte med en afslutning fra 35 meter. Den gik dog forbi mål, og det blev kampens sidste chance.

FCN sluttede dermed godt af i en kamp, hvor fysikken blev testet maksimalt mod et stærkt Dnipro-hold.

Om 7 dage venter Viborg FF på udebane, og du kan tage med til Viborg for at støtte holdet. Læs mere HER.

 

Macthfacts FC Nordsjælland-FC Dnipro 0-0

Startopstillingen:
Alex Runarsson
Rámon Rodrígues (68′ Viktor Tranberg)
Pascal Gregor
Andreas Skovgaard
Mads ‘Min’ Pedersen (68′ Nicklas Mouritsen)
Gudmundur Thórarinsson (77′ Martin Vingaard)
Stanislav Lobotka (77′ Christian ‘TK’ Køhler)
Emiliano Marcondes
Tobias Mikkelsen (81′ Souheib Dhaflaoui)
David Moberg Karlsson (46′ Joshua John)
Emre Mor (46′ Mathias Jensen)