Sidste test livestreames

Kategorier

FC Nordsjællands sidste træningskamp mod ukrainske FC Dnipro bliver livestreamet. Der er kickoff kl.16.00, dansk tid på Gloria Arena.

Du kan se kampen ved at trykke HER.

FCN kan se frem til en stærk modstander med kun 7 dage til starten i Alka Superliga på udebane mod Viborg FF, og cheftræner Kasper Hjulmand forventer at se et FCN-hold som kommer helt op i tempo. Hør fra Hjulmand HER.

Lidt om FC Dnipro
Klubbens fulde navn er normalt et af dem som man lige skal øve sig lidt på for at få udtalen helt korrekt; FC Dnipro Dnipropetrovsk. Klubben hører til i den ukraisnek by Dnipropetrovsk, der ligger ved floden Dnepr. Klubbens gyldne periode var i slutningen af sovjetunionens tid, hvor det blev til to mesterskaber i 1983 og 1988, samt en pokaltitel i 1989.

Efter opløsningen af sovjetunionen, er FC Dnipro blevet en del af den ukrainske liga, men her er det endnu ikke blevet til nogle titler, men det er blevet til et par andenpladser i ligaen, hvor der er hård konkurrence fra både Dynamo Kiev og Shakhtar Donetsk om topplaceringerne. FC Dnipro, som er grundlagt i 1918 har i nyere tid tabt pokalfinalen tre gange. Dnipro var i sidste sæson tæt på at vinde Europa League, da de tabte en yderst velspillet finale til spanske Sevilla.

Livetweets fra kampen
Der vil blive live opdateret på FC Nordsjællands Twitter profil fra kampen, du kan finde FCN’s profil HER.