Tre FCN-spillere med i dansk storsejr

Kategorier

Foto: Rie Neuchs

Danmarks U/21 landshold vandt 4-1 over Wolfsburgs U/23 hold i den sidste kamp på turen til Tyrkiet.

Tre FCN-spillere var med i startopstillingen mod Wolsfburg, nemlig Pascal Gregor, Emiliano Marcondes og Mads “Mini” Pedersen, og de gav deres klare bidrag til den stensikre sejr, hvor Wolfsburg i størstedelen af kampen blev kørt rundt af et veloplagt dansk landshold.

Pascal Gregor spillede hele kampen i centerforsvaret, mens det blev til en lille time for både Mads “Mini” Pedersen som venstre back og Emiliano Marcondes på midtbanen. Danmark førte 4-0, før tyskerne til allersidst fik et trøstmål.

Turen til Tyrkiet afsluttes i morgen med to træningspas, og onsdag vender U/21 landsholdet så retur til Danmark. FC Nordsjællands mange U/21 landsholdsspillere kan således være med igen i klubregi, når FCN lørdag spiller træningskampe mod Roskilde og Helsingør i Farum Park kl. 13 og 15.