Tilbud om en unik fodboldrejse

Kategorier

Hvad kan næsten være bedre end en fodboldrejse sammen med dem man normalt ser fodbold sammen med, og lige nu har FCN et super tilbud til alle fodboldfans.

FC Nordsjælland tilbyder lørdag 27. februar en ganske unik fodboldtur, som går til Mainz efter først til mølle princippet, da der kun er begrænsede pladser. Her vil der være kamp i Bundesligaen mellem Mainz 05 og Champions League-deltagerne Bayer Leverkusen, som er kendt for virkelig at ville underholde publikum med mange mål.

Kampen bliver spillet søndag 28. februar kl. 17.30 på Coface Arena med plads til 34.000 tilskuere, hvor der forventes udsolgt til kampen.

Begge mandskaber ligger med i toppen af Bundesligaen, og kæmper for at rykke ind på de europæiske pladser. Der vil være mulighed for at besøge Fan Shoppen ved stadion og mærke stemningen. Derudover vil der også være tid at kigge nærmere på byen Mainz.

Turen vil være i slutningen af februar, nemlig den 26.februar, og det vil være første gang at klubben udbyder den slags ture.

Afgang fra Farum Park er lørdag 27. feb. kl. 08:00 med forventet ankomst i Mainz ca. kl. 19:00. Resten af lørdagen og formiddagen søndag 28. feb. vil være fri til at gøre, hvad man har lyst til, inden der er afgang til Caface Arena, hvor FCN har VIP-billetter til kampen Mainz-Leverkusen. Efter kampen er der afgang mod Danmark, med forventet hjemkomst mandag morgen/formiddag.

Prisen for denne eksklusive fodboldoplevelse vil være 1.295 kr. pr. person.

Prisen inkluderer:

– Bus tur/retur, Farum – Mainz

– Overnatning i Mainz, inkl. morgenmad.

– VIP Billet til Bundesliga-kampen Mainz 05 – Bayer Leverkusen

Tilmelding sker via www.fcnshoppen.dk, under Events. Direkte link: http://www.fcnshoppen.dk/product_info.php?cPath=22&products_id=468,

Seneste frist for tilmelding er fredag  15. januar.

Det er muligt, at deltage som par/grupper. Vi skal bare have besked herom, ved tilmelding. Oplys derfor gerne i kommentarfeltet ved købet, om du ønsker at sove alene eller sammen med en anden, og hvem.

Da der er tale om et begrænset antal pladser, sker tilmeldingen efter først til mølle princippet.