FCN til træning med Dragør-drenge

Kategorier

Rene Klok klar til træning med U/10 drengene fra Dragør.

To gange henover jul og nytår har FC Nordsjællands specifik-ansvarlige, Rene Klok, trænet med U/10 drengene i samarbejdsklubben Dragør.

Dragør er én af FC Nordsjællands mange rigtig gode samarbejdsklubber, og den talentfulde trup af U/10 drenge i Dragør fik tirsdag 22. december en god oplevelse, da de var inviteret til specialtræning i Farum Park med Rene Klok, der til daglig er ansvarlig for specifik-træningen og også er sportslig koordinator for U/12 i FCN.

Det var en stor oplevelse for Dragør-drengene, der bad om også at få besøg af Rene Klok til en træning i hjemlige omgivelser. Og det fik de allerede 1. januar, hvor Rene Klok besøgte Dragør og gav alle drengene en inspirerende  start på det nye fodboldår.

– Det var en fornøjelse at arbejde med de dygtige drenge og at besøge samarbejdsklubben Dragør, hvor der bliver gjort et stort arbejde for at træne ungdommen bedst muligt efter FCN-principper, lyder det fra Rene Klok.

Dragør_børn