Forårets første fem kampe er fastsat

Kategorier

Foto: Boesenfoto.dk

FCN indleder forårssæsonen søndag 28. februar kl. 13.30 i Viborg og første hjemmekamp bliver mandag 7. marts kl. 19 mod FC Midtjylland

TV-selskaberne har nu fordelt kampene imellem sig for de første fem spillerunder i 2016, og forårssæsonen skydes i gang fredag 26. februar med kampen OB-AGF. For FC Nordsjælland starter foråret søndag 28. februar med udekampen i Viborg.

Det bliver altså Kasper Hjulmands comeback som cheftræner i FC Nordsjælland, og første optræden i Farum Park bliver godt en uge senere, hvor FCN tager imod de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland mandag 7. marts kl. 19.00.

Herefter byder programmet for FC Nordsjælland på en udekamp mod OB søndag 13. marts kl. 13.30, og søndag 20. marts kommer så braget hjemme i Farum Park mod FCK i en kamp, der spilles kl. 16.00. Det bliver altså to superkampe, der kickstarter foråret i Farum Park, først mod de forsvarende danske mestre fra FCM og derefter førerholdet fra efteråret FCK.

FC Nordsjælland spiller femte kamp i foråret på udebane mod AaB fredag 1. april kl. 18.00. De resterende kampe i foråret er endnu ikke fastsat, men gå allerede nu ind og kryds af i kalenderen for de nu fastsatte kampe, så holdet kan indlede foråret med et super opbakning.

Se hele programmet for forårets første fem spillerunder i Superligaen HER