FC Nordsjælland takker Ólafur Kristjánsson og Peter Feher for deres arbejde

Kategorier

Med ejerskiftet af FC Nordsjælland betød det også nye tanker for fremtiden, og dermed en ny træner konstellation.

Det betyder at cheftræner Ólafur Kristjánsson og First Team Coach Peter Feher begge er blevet opsagt fra deres stillingerne i klubben. Begge trænere har ydet et dedikeret stykke arbejde for klubben.

Fra den sportslige ledelse udtaler Jan Laursen:

– Både Ólafur og Peter fortjener stor ros for deres arbejde og ikke mindst deres andel i implementeringen af vores strategi med at give chancen til mange af vores akademi spillere i Superligaen. Her har de vist mod og lyst til at give de unge drenge chancen i Superligaen, og dermed efterladt et spændende potentiale til det nye projekt. Ydermere har Peter gennem sin tidligere roller, som både U/17 og U/19 træner også stor ære af mange af spillernes udvikling. 

Ólafur Kristjánsson kom til som cheftræner for FC Nordsjælland i 2014, og han ledte FCN-holdet til en flot 6.plads i sin første sæson. Islændingen gik på vinterpause med en 8.plads.

Ólafur Kristjánsson udtaler:

– Det er altid vemodigt at sige farvel, især til mennesker man holder af.  Jeg har nydt de sidste 18 måneder i FC Nordsjælland. Jeg vil gerne sige tak for samarbejdet til de spillere jeg har haft med at gøre, trænerkollegaer, ledere og alle de fantastiske mennesker, som jeg har haft som kollegaer og venner. Jeg ser tilbage på tiden i FC Nordsjælland med stolthed og glæde. Jeg ønsker klubben og dets medarbejdere alt det bedste på den nye rejse, siger Kristjánsson.

Peter Feher har været U/17-træner, U/19-træner og altså First Team Coach i FC Nordsjælland.

Peter Feher udtaler:

– Jeg vil gerne sige tak til alle i klubben. Specielt til Allan som gav mig muligheden for at være med til at bygge klubben op. I den tid jeg har været i klubben har jeg været privilegeret at træne mange dedikerede og dygtige spillere. Det har gjort mine år i klubben både lærerige og oplevelsesrige, og jeg håber de lærte bare halvt så meget, som det jeg lærte af at være med dem. Udviklingen af Jores (Okore, red.) står, som et af højdepunkterne.

– Jeg vil også benytte lejligheden til, at sige tak til alle de dygtige trænere jeg har arbejdet med og heriblandt Kasper, som jeg ønsker held og lykke med det nye projekt, fortæller Feher.