Værd at vide før dagens kamp

Kategorier

Farum Park. Resultat 1-2

FC Nordsjælland spiller i dag Superligakamp kl. 16.00 i Randers. Her er lidt statistiske vinkler på kampen.

VIDSTE DU AT…

…FCN og Randers har mødt hinanden 28 gange i Superligaen, og samlet set har FCN 10 sejre, 11 kampe er endt uafgjort og 7 gange har Randers vundet. 13 af kampene er spillet i Randers, og her har FCN 3 sejre, mens 4 kampe er endt uafgjort og 6 med sejr til Randers.

…det er FCN, der har revanche til gode, idet Randers vandt 3-0 hjemme i sæsonens 2. kamp, og tigrene har ikke vundet i Randers siden 2. maj 2014, hvor det blev 1-0 til FCN. Det er også den seneste FCN-scoring mod Randers, idet FCN i hele sidste sæson kun hentede ét point mod Randers for 0-0 og tabte de to andre uden at score.

…dagens dommer, 39-årige Michael Johansen, er i gang med sin 9. sæson som Alka Superliga dommer. 125 kampe har han dømt i Superligaen, men det er første gang i denne sæson, at han dømmer en kamp med FCN.

…at stadion i Randers ikke længere hedder AutoC Park men har skiftet navn til det mundrette BioNutria Park Randers.

…begge klubber har en spiller i karantæne til kampen. FCN må undvære midtbanespiller Lasse Petry, mens Randers må se bort fra den svenske angriber Mikael Ishak.

…der skal ikke skæres ned på julegaverne for at gå til fodbold i BioNutria Park, for Randers har annonceret gratis adgang til kampen mod FC Nordsjælland.