I bestræbelserne på at fastholde og udvikle vores position, som ét af de bedste talentmiljøer i Norden søger FC Nordsjælland en stærk talentudvikler, som ny A+ træner.
A+ træneren er en nøgleperson i vores trænerorganisation, og får det overordnede individuelle udviklingsansvar for vores mange landsholdsholdskandidater fra 16-21 år.
Som A+ træner får du mulighed for at udvikle nogle af landets bedste talenter i samarbejde med andre dygtige trænere.
Hovedopgaver for A+ træneren:
Planlægning og eksekvering af individuelle træningsplaner for udvalgte spillere.
Tæt samarbejde med vores U/17, U/19 og Superliga-trænere samt kontaktperson for U-landsholdstrænerne.
Vi vil prioritere kandidater der:
– kan identificere sig med vores spillestil og klubværdier; Holdånd, dedikation, mod og glæde
– scorer højt på energi, empati og samarbejde samt har en stor arbejdsmotor
– har bevist resultater på talentudviklingsfronten
– er åben over for nytænkning (herunder analyse og diverse teknologiske platforme)
– er struktureret
– elsker at være på banen, da hoveddelen af arbejdstiden vil foregå her
Du har minimum A-licens eller er i gang med denne.
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. juli 2016
Ansøgningsfrist: 11. december 2015 til mny@fcn.dk