FCN.dk vinder pris

Kategorier

FC Nordsjællands nye hjemmeside har vundet i kategorien bedste ’Medie/Nyhedsside’ for WordPress sites i 2015.

FC Nordsjælland skiftede tidligere på sommeren nyt website, og det er faldet i god smag hos juryen for årets Word Camp 2015, som skal vurdere de sites som er blevet nomineret. Her har fcn.dk altså overbevist juryen, og dermed vundet prisen for bedste ’Medie/Nyhedsside’.

FCN har i samarbejde med Peytz&Co lavet det nye fcn.dk. Den nye side har til fokus at bringe det visuelle mere i øjenhøjde, med mange flotte billeder, som ofte hænger sammen med de historier, vi præsenterer på fcn.dk. Derudover er der skabt et større nyhedsoverblik, så det er nemmere at finde nyheder om Superliga-holdet, Akademiet, FCN TV eller FSN.

Den nye side ændrer karakter, jo tættere man kommer på en kampdag. FC Nordsjællands sociale medie platforme er blevet bragt mere i øjenhøjde, og fcn.dk er også blevet responsivt, så den automatisk tilpasser sig den tablet, som du vælger at tilgå siden med.