Det sker mod OB – få overblikket

Kategorier

Foto: Rie Neuchs

FC Nordsjælland spiller fredag aften kl.18.00 mod OB, og der er som altid masser af aktiviteter før, under og efter kampen i Farum Park. Nedenfor kan du danne dig et overblik over aktiviteterne.

Fan Baren åbner kl.16.30, og er placeret i Cafe SEPP lige ved siden af FCN Shoppen. Der er gode priser på drikkevarer, og et fint sted at start optakten med sine medfans. Der er åbent en time efter slutfløjt, så der er mulighed for at runde kampen af i Fan Baren.

FCN Fun Zone åbner kl.16.30, og her er der et væld af forskellige aktiviteter til folk i alle aldrer. Du kan bla. vinde en fodboldrejse for to personer til Bayern München med DHL. Du kan læse meget mere om aktiviteterne HER. Og du kan se en video ovenfor.

Crossbar Challenge i pausen, hvor præmien nu er oppe på 30.000 kroner til den fan som kan ramme overliggeren på et af sine tre spark. I foråret var der hele to fans, som løb med en præmie på 30.000 kroner og kampen efter var det 25.000 kroner som blev vundet. Husk at du skal være på stadion senest 15 minutter før kickoff, hvor vi udvælger sparkeren, som skal ned på banen i pausen og prøve at ramme overliggeren. Til fredagens Crossbar Challenge bliver det legendariske Thomas Andreasen som skal vælge den fan, som skal sparke.

Talentcenter dag, hvor mere end 200 spillere fra FSN Talentcentrerne deltager. Du kan læse mere om det HER.

Matchday Træning med besøg fra Hundested IK, Skovshoved IF, Farum Boldklub, Måløv Boldklub og Jærgersborg Boldklub. Drengene træner inde i Farum Park med trænere fra FCN. Du kan se en video om Matchday Træning HER.

1.000 Rally Towels til de første tilskuere
Der bliver delt 1.000 Rally Towels ud på D-tribunen til de første 1.000 tilskuere som kommer på D-tribunen.

Konkurrence for sæsonkortholdere, inden kampen vil alle sæsonkortholdere have mulighed for at vinde billetter til landskampen mellem Danmark og Frankrig d. 11. oktober, i Parken. Du skal blot henvende dig i fanbaren mellem kl. 16:30 og 17:30. Her vil der ligge nogle flyers, som du skal udfylde med Navn, Sæsonkort nr., Afsnit, Række og Plads. I løbet af 1. halvleg udtrækker vi 6 heldige deltagere, som alle vil være med i konkurrencen om billetter til Danmark-Frankrig. Vinderen bliver fundet igennem en konkurrence, som bliver afviklet i pausen af kampen mellem FC Nordsjælland og OB på fredag d. 2. oktober.

HMN Gassalg, som er Dagens Kamp Partner, uddeler softbolde ved indgangene til stadion.

KØB DIN BILLET TIL KAMPEN MOD OB HER.