Defensiven stod stærkt mod AaB

Kategorier

Efter to kampe med 8 indkasserede mål, var det en overbevisende defensiv præstation, der prægede billedet i Farum Park mod AaB, der ellers er Alka Superligaens mest scorende hold.

– Vi havde set hinanden dybt i øjnene i begyndelsen af ugen for at få styr på nogle af de ting, der ikke har fungeret så godt i de to seneste opgør forud for AaB-kampen. Og jeg synes, at vi holdt de aftaler, vi havde lavet  til punkt og prikke, fortæller David Jensen.

– Det giver selvtillid at holde nullet, og det betyder meget for mig som forsvarspiller at have selvtillid, så det var rigtig vigtigt, at vi kom tilbage på sporet i den her kamp, lyder det fra Pascal Gregor