David Jensen i Versus på DR1 fredag aften

Kategorier

Det populære TV-program Versus på DR1 får fredag aften kl. 20 FC Nordsjællands målmand David Jensen som deltager i duel mod en kicker fra amerikansk fodbold

Siden august måned har DR-TV hver fredag aften kl. 20.00 underholdt seerne med programmet Versus, hvor en række personer dyster mod hinanden i meget specielle udfordringer.

Fredag aften kører Versus for sidste gang i denne sæson, og det bliver FCN-keeper David Jensen, der får lov at runde det populære program af med en dyst mod en kicker fra amerikansk fodbold, og der skal virkelig sparkes højt.

Programmet for sidste Versus ser således ud:

Skuespilleren Asger Reher og pokerspilleren Theo Jørgensen dyster i bluf, kajakroeren René Poulsen kæmper mod et amfibiekøretøj, og Danmarks stærkeste mand skal duellere mod en blot 10-årig dreng i at trække tog. Du kan også opleve Hjalte og Tjelle i fægtekamp og få et gensyn med skovhuggeren Brian, som skal dyste mod en flok cheerleadere i at komme højt op. Aftenen slutter af med højdesparkskonkurrence mellem FC Nordsjælland fodboldmålmand David Jensen og football kicker Phillip Friis Andersen.