Både U/19 og U/17 videre i Pokalen

Kategorier

FCN U/19 demonstrerede klasseforskel i hjemmekampen mod Brøndby og vandt 4-0, mens U/17 på udebane mod Roskilde KFUM sejrede med 7-3

Pokalkamp U/19: FCN-Brøndby 4-0 (1-0)
Mål: 10. minut 1-0 Troels Nielsen. 75. minut 2-0 Emre Mor. 82. minut 3-0 Simon Vollesen. 88. minut Emre Mor.

FC Nordsjælland var totalt dominerende fra start til slut i pokalkampen i går i Farum Park mod Brøndby og vandt 4-0, selv om tigrene brændte et hav af målchancer. Troels Nielsen gav FCN en hurtig føring, men 1-0 ved pausen var alt for lidt i forhold til spil og chancer. De sidste tre scoringer lod vente på sig frem til kampens sidste kvarter, men der var reelt aldrig tale om spænding.

FCN U/19 er nu klar til forårets kvartfinaler, og træner Morten Karlsen ser frem mod Ligakampen hjemme mod Silkeborg kl. 13:

– Hele holdet havde et godt udtryk kampen igennem i forhold til de ting, vi arbejder med til daglig. Vi skaber chancer og dominerer på den måde, vi gerne vil spille fodbold, siger Morten Karlsen.

Pokalkamp U/17:  Rodkilde KFUM-FCN 3-7 (0-4)
Målscorere: Nikolai Frederiksen 2, Maksym Fitel 2, Niklas Kristiansen 1, Sofien Dhaflaoui 1 og Magnus Wørts 1.

FC Nordsjælland havde ingen problemer med at spille sig videre til forårets kvartfinale i pokalturneringen. Udekampen mod Roskilde KFUM blev vundet 7-3, og der stod 7-1 indtil lidt sløseri kort før tid gav hjemmeholdet et par trøstmål.

– Drengene arbejdede fint og disciplineret, og der blev sat rigtig mange gode angreb sammen, siger træner Kasper Kurland. FCN U/17 spiller også Ligakamp hjemme mod Silkeborg lørdag kl. 15.15.