Yorke & Cole mål: Drengene fik lektier for

Kategorier

Assistenttræner Søren Krogh har forsøgt at lære drengene lidt historie, og det virkede i søndagens kamp mod AGF, da Marcus Ingvartsen sparkede bolden i kassen til 2-0.

Dwight Yorke og Andy Cole er et meget legendarisk angriber par fra Manchester United, som var kendt for deres fantastiske samarbejde og indbyrdes forståelse for hinanden. Den indbyrdes forståelse er også noget, som FCN-spillerne træner hårdt på træningsbanen for at få til at fungere. Og til søndagens kamp mod AGF var målet til 2-0 et godt bevis på hvordan det hårde arbejde på træningsbanen gik op i en højere enhed.

Inden det dog 100% lykkedes for spillerne, måtte assistenttræner Søren Krogh dog sende de unge FCN-spillere hjem med lektier for at finde ud af hvem Dwight Yorke og Andy Cole er, og lektierne har da også været med til at få spillerne til at forstå de indbyrdes aftaler bedre.

I videoen ovenfor kan du se målet fra i søndags mod AGF, men du kan også høre Krogh, Ingvartsen, Vingaard og Gudi fortælle om målet og arbejdet på træningsbanen.