Vellykket workshop for målmandstrænere

Kategorier

Fodbold Samarbejde Nordsjælland havde gang i den med målmandstræning i Farum Park søndag eftermiddag.

FC Nordsjællands mange samarbejdsklubber bliver i denne sæson tilbudt en stribe forskellige workshops, så klubberne kan dygtiggøre deres trænere. Den første blev afviklet i søndags og handlede om målmandstræning.

Og der var virkelig gang i den i Farum Park. Der var fuldbooket til den tre timer lange træningsseance, der startede med en teoretisk del, inden det gik løs med alle de praktiske øvelser. Og endelig en afrunding, hvor alle kunne få svar på spørgsmål omkring målmandstræningen.

Efter søndagens succes med målmands-workshop, er man i Fodbold Samarbejde Nordsjælland nu i gang med at planlægge de to næste workshops over andre temaer. Den første annonceres snart, og der vil igen være tilmelding efter “først til mølle” princippet.