Som et vigtigt led i træningen af akademi-spillerne indgår Mesterlære-programmet, hvor Superliga-spillerne øser ud af deres erfaringer og tricks til de unge drenge. I denne omgang er der fokus på sparkeformer, og her kan du se, hvordan mesterlære-træningen foregik i Farum Park.
Superliga-spillerne deltager i et Mesterlæreprogram, hvor de er involveret i akademi-træningen i alt 20 gange i løbet af sæsonen. Her øser de ud af deres erfaringer til de unge drenge fra Akademiet i forskellige øvelser, hvor Superliga-spillerne indgår aktivt både som trænere og “medspillere”.
Der er 4 forskellige former for deltagelse:
- Superliga-spillerne er trænere sammen med Akademitrænerne i morgentræningen
- Superliga-spillerne viser sparkeformer ud fra deres positioner
- Superliga-spillerne deltager i mentale workshops med akademispillerne
- Akademi-spillerne analyserer Superliga-spillerne og præsenterer deres analyser for dem
I dette klip er der fokus på “sparkeformer”, hvor Superliga-spillerne viser specifikke sparkeformer relateret til deres positioner. De viser og instruerer akademispillerne i, hvilke løsninger de ville vælge i de forskellige situationer, der opstår. Værdifulde tekniske og taktiske instruktioner bliver dermed videregivet.