Mtiliga: Derfor er vi så gode i Jylland

Kategorier

3 sejre i træk i Jylland er det blevet til for FCN, der søndag eftermiddag slog mestrene fra FCM på eget græs. Patrick Mtiliga har en god forklaring på, hvordan det går så godt i det jyske.

– Det er en rigtig fin følelse at stå med her, når vi har vundet. Vi leverer en koncentreret og disciplineret indsats idag, og vi er gode i mange af de faser, som FCM plejer at være gode til. Det er vigtigt at være skarpe og stærke i duellerne i de her kampe, og det var vi idag.

– Det er jo meget sjovere at tage bussen hjem, når man har fået tre point, så det må være grunden til, at vi klarer den så godt i Jylland i øjeblikket, siger Mtiliga med et smil på læben.