Marcondes: Troede hele tiden på det

Kategorier

Emiliano Marcondes spillede en flot kamp mod Viborg FF, og selvom der skulle gå 89 minutter før Bruninho headede sejrsmålet ind, havde Marcondes en god mavefornemmelse kampen igennem.

– Det var selvfølgelig rigtig dejligt, at vi hentede de tre point med hjem idag. Det holdt hårdt, men jeg havde en god fornemmelse hele vejen igennem, fordi vi kontrollerede kampen.

– Sejren giver et stort selvtillidsboost, og det er vigtigt, så vi har noget at bygge videre på. Jeg synes, at vi fortjente den idag, fordi det var dem, der hang efter os i store dele af kampen.