Jan Laursen: Flot indstilling fra U/19

Kategorier

Lørdag eftermiddag skaffede FC Nordsjællands U/19-hold sig endnu en sejr, og den blev endda så sikker som 4-1 på udebane over lokalrivalerne fra Brøndby.

Sejren kom i land efter at holdet havde været bagud 1-0 ved pausen, og netop indstillingen glæder sportschef Jan Laursen.

– En top præstation hvor holdet og trænerstaben viste mental styrke og ikke lod sig stresse af at være kommet bagud og flere brændte muligheder i 1. halvleg. Tværtimod kom holdet ud til 2. halvleg afklaret og i højt gear, hvilket også resulterede i 4 flotte mål og en yderst velfortjent sejr.

Se målene fra kampen HER.

4-1 sejren over Brøndby betyder samtidig at FCN-drengene er godt kørende i U/19-ligaen, hvor de efter 5 runder topper rækken med 13 point. Og generelt er der godt gang i talenternes kampe, da målscoreren lyder på 14-8 efter de 5 første runder.

Næste opgave for U/19-holdet er lørdag den 3.oktober på hjemmebane i Farum Park mod Silkeborg IF kl.13.00. Der er gratis adgang til den kamp via indgang A1.

Jan Laursen og Carsten V. Jensen på sidelinjen – fcn.dk