FCN trynede Lyngby med 7-1

Kategorier

Reserverne fulgte op på Superligaens flotte spil, da modstanderen i reserveholdsligaen var Lyngby Boldklub.

Begge hold have spillet fire kampe, Lyngby havde 6 point, mens FCN stod med 9 point før kampen. FC Nordsjælland stillede op med Mads ’Mini’ Pedersen, Nicklas Mouritsen, Adam Örn Arnarson, Christian ’TK’ Køhler, Mathias Jensen, Emiliano Marcondes, Souheib Dhaflaoui, Adnan Mohammed fra Superliga-truppen i startopstillingen. Mens Emre Mor, Viktor Tranberg og Magnus Hassing supplerede fra U/19-holdet.

1.halvleg var one way traffic, da FCN-spillerne fuldstændig sad på spillet og ikke overlod meget til Lyngby. Det betød også at de unge FCN’ere gik til pausen med en 5-1 føring. Adnan Mohammad scorede hattrick, mens Emiliano Marcondes og Souheib Dhaflaoui stod for de to andre mål.

2.halvleg blev mere jævnbyrdig med mange udskiftninger, men det var stadig FCN som styrede spillet. Der skulle gå 20 minutter af 2.halvleg før der blev scoret igen, Adnan Mohammad var igen på pletten med sit fjerde mål til 6-1. 10 minutter senere blev det 7-1, da indskiftede Jacob Johansson udnyttede en ripost i feltet, og U/18-landsholdsspilleren blev sidste mand på måltavlen.

FCN vandt dermed 7-1 i en kamp, hvor holdet kunne have scoret mange flere mål, hvis de havde holdt skarpheden ved lige.

Startopstilling:
Magnus Hassing – Adam Örn Arnarson, Viktor Tranberg, Nicklas Mourtisen, Mads ’Mini’ Pedersen – Christian ’TK’ Køhler, Mathias Jensen, Emiliano Marcondes – Souhaib Dahlaoui, Emre Mor og Adnan Mohammad.

Bænken: Oliver Thorup, Victor Lorentzen, Lucas Haren, Oliver Miltoft, Jacob Johansson og Johannes Ritter.