Alex og Karlsson foran skadespause

Kategorier

Farum Park. Resultat 0-2

David Moberg Karlsson og Alex Runarsson står begge foran skadespauser, da henholdsvis en fibersprængning og en fraktur i håndledet kommer til at holde dem ude af spillet.

Alex Runarsson har efter en kontrolcheck fået konstateret en tværfraktur gennem en af de små håndledsknogler i venstre hånd, mens David Moberg Karlsson desværre har pådraget mindre skade i baglåret.

– Vi besluttede at tage et ekstra check på Alex efter at han har haft gener i noget tid, og det viste sig at være en god ide, da han desværre nu skal have hånden i gips i godt 3 uger, og derefter venter 3 ugers genoptræning. I Davids (Moberg Karlsson, red.) tilfælde opstod skaden i træningen med det svenske U/21-landshold, og vi skal have foretaget en MR scanning, for at kunne sætte den præcise prognose, men vi forventer på nuværende tidspunkt at David er ude i 4 uger, fortæller cheffysioterapeut Jacob Penalver.

Begge spillere er tilbage i FC Nordsjælland, og vil modtage behandling for deres skader.