Værd at vide før dagens kamp

Kategorier

Superliga: FC Nordsjælland mod FC MIdtjylland - 31.05.15

FC Nordsjælland spiller i dag Superligakamp kl. 18.30 på DS Arena i Hobro. Her er lidt statistiske vinkler på kampen.

VIDSTE DU AT…

…FCN og Hobro kun har mødtes i Superligaen de tre gange i sidste sæson, og hver klub har én sejr, mens det første møde i Hobro sluttede målløst. Den seneste kamp i Farum Park vandt FCN med 4-2 på to mål af Marcus Ingvartsen og et af Emiliano Marcondes og Uffe Bech.

…det endnu ikke er lykkedes FCN at score mod Hobro i Superligaen på DS Arena. Efter 0-0 i første kamp i sidste sæson endte den næste 1-0 til Hobro.

…FCN mødte Hobro i DBU Pokalen i en kvartfinale i efteråret 2013 og vandt 3-1 på DS Arena på mål af Mario Ticinovic, Joshua John og Morten Nordstrand.

…både 21-årige Andreas Maxsø og 20-årige Emiliano Marcondes spiller kamp nr. 50 for FC Nordsjælland, hvis de er på banen i Hobro. Det er godt gået af de to unge drenge.

…dagens dommer 32-årige Jørgen Daugbjerg Burchardt er i gang med sin 2. sæson som Alka Superliga dommer. Han har endnu ikke dømt en kamp med FCN i denne sæson, men i sidste sæson dømte han fire af FC Nordsjællands kampe.

…den tidligere FCN-angriber Mikkel Beckmann nu spiller for Hobro, men han har været skadet her i sæsonstarten.

…den brasilianske angriber Bruninho nu har scoret for FC Nordsjælland i tre kampe i træk. Det er de tre kampe, han har været med i startopstillingen efter sin debut som indskiftet i de sidste 22 minutter af udekampen mod Randers. Bruninho har i alt været på banen i 274 minutter og har således scoret et mål for hvert 91. minut.