Superliga-trænerne trænede Akademi-spillerne

Kategorier

Torsdag i sidste uge bød på nye øjne til Akademi-træningen, som foregik i Farum Park. Superliga-truppens trænere havde nemlig ansvaret for træningen med klubbens Akademi-spillere.

Sportchef for Akademiet Jan Laursen glæder sig over disse tiltag.

– Det er super positivt, at vores Akademi-spillere kan få den træning, som vores Superliga-trænere til daglig folder ud på Superliga-holdet. Det giver ny inspiration til spillerne, de normale akademi-trænere, men selvfølgelig også til Superliga-trænerne, som får et indblik i den Akademi-træning, som foregår. Derudover får de også et blik for hvilke spillere der løber rundt nede på vores ungdomshold, fortæller Jan Laursen

Udover Akademi-træningen deltager også Superliga-spillerne flere gange om året i Akademi-træningen, hvor de deler ud af deres viden.

– Det har altid været vigtigt at der er en stor synergi imellem Superliga-holdet og Akademiet, og at springet fra Superliga og ned til specielt U/19-holdet ikke er ret stort. Disse træninger er med til, at spillerne på ungdomsholdene kan se hvad der skal til for at blive Superliga-spiller, og Superliga-spillerne kan dele ud af deres erfaring til de unge drenge.

Akademiet har morgen-træning tirsdag og torsdag inden de tager i skole på Bagsværd Kostskole, men de træner om eftermiddagen de resterende dage.