Ólafur: Vi er rigtig glade for Ramón

Kategorier

Ramón Rodrígues er seneste mand på holdkortet i FC Nordsjælland, og det er en signing, som cheftræner Ólafur Kristjánsson er rigtig spændt på at få ind i truppen.

– Han er en fysisk stærk forsvarsspiller, der både kan spille centralt og som højre back. Han er hurtig og læser spillet godt, og så er det en spiller, der allerede i en ung alder har prøvet lidt af hvert.

– Ramón kan bringe os ro i spillet, en masse fysik og så kan han også bidrage med en del erfaring på trods af hans unge alder, så det er en spiller, vi er rigtig glade for at få tilknyttet.