Mød Lars Bjerring – FCN’s nye målmandstræner

Kategorier

Lars Bjerring er fra denne sæson startet som målmandstræner i FC Nordsjælland. Her kan du møde den tidligere HB Køge træner, der allerede har sat et solidt aftryk i målmandsfolden i Farum.

– Jeg har en filosofi om, at tryghed skal danne fundamentet for keeperens præstationer. Derfor arbejder jeg rigtig meget med, at målmændene føler sig trygge i de forskellige situationer, der opstår i kampene. Fra det udgangspunkt tror jeg på, at de kan udvikle sig yderligere og komme op med de afgørende og ekstraordinære aktioner, som også kræves af målmændene, fortæller Lars Bjerring.

– Jeg går meget op i detaljerne, og derfor har keeperne helt sikkert også oplevet, at jeg har introduceret nogle nye og anderledes træningsøvelser. Det er øvelser, hvor vi netop kan komme i dybden med de enkelte detaljer, og det synes jeg, at de allerede har taget rigtig fint imod.