Highlights: Se Bruninho og Ingvartsens mål

Kategorier

FC Nordsjælland fik hul på pointkontoen, da AaB blev sendt hjem med et 2-1 nederlag, som meget nemt kunne have været større. Brasilianske Bruninho var for første gang i startopstillingen for FC Nordsjælland, og brasilianeren kvitterede med en sin første scoring efter 22 minutter. I slutminutterne af 1. halvleg følte FCN sig snydt for et straffespark, da Joshua John fik fjernet støttebenet i feltet, men tigerne gik alligevel til pause med 1-0.

2. halvleg blev en mere tæt affære, hvor AaB kom længere frem på banen, og det kunne være blevet til mange flere mål for begge hold. Indskiftede Marcus Ingvartsen scorede til 2-0 efter 82 minutter, da han på en solotur driblede fra midten med to-tre AaB’ere efter sig og til sidst sparkede den fladt forbi Nicolai Larsen i målet. Super flot mål af den 19-årige angriber, som fik vist potentialet i den aktion.

I slutminutterne fik AaB reduceret på mål af Kasper Risgård, men FCN holdt stand og fik sæsonens tre første point.

Du kan se kampens facts HER.