Gudi: Mentalt hårdt nederlag

Kategorier

Efter en fin indsats lykkedes det desværre ikke FC Nordsjælland at få point mod BIF. Derfor var det også en ærgerlig Gudi, som FCN TV fangede efter kampen.

– Det er et hårdt nederlag. Vi spiller en god kamp, og gør mange af de ting, vi havde snakket om, vi gerne ville gøre. Og så er det selvfølgelig ærgerligt, at vi får det røde kort og straffesparket døm imod os, som er meget afgørende for resultatet.

– Vi kan ikke være tilfredse med, at vi ikke får noget med fra den her kamp, for selvom vi spiller rigtig fint, så er det Brøndby der ender som vindere. Så vi er meget skuffede lige nu, men vi må op på hesten igen til næste kamp.