FCN topper igen – flest på U/21-landsholdet

Kategorier

Fire FCN’er er blevet udtaget til det danske U/21-landshold, som skal spille to venskabskampe. Andreas Maxsø, Pascal Gregor, Marcus Ingvartsen og Emiliano Marcondes er alle udtaget, og det betyder at FC Nordsjælland igen er det hold som har flest udtaget til et af ungdomslandsholdene.

U/21 landsholdet skal møde Tyskland og Ukraine i to venskabskampe inden holdet skal starte deres kvalifikation til EM-slutrunden i 2017. Holdet er kommet i pulje med Bulgarien, Rumænien, Armenien, Luxemburg og Wales.

De to venskabskampe spilles henholdvis 3. og 8. september, og begge kampe er på udebane.

Andreas Maxsø og Pascal Gregor er begge årgang 1994, mens Emiliano Marcondes er årgang 1995 og Ingvartsen årgang 1996.

Derudover er Alex Runarsson og Adam Örn Arnarsons også udtaget til det islandske U/21-landshold.