FCN møder Næstved i DBU Pokalen

Kategorier

FCN har to pokaltriumfer i bagagen med finalesejre i 2010 og 2011.

Dagens lodtrækning til 2. runde i DBU Pokalen i starten af september gav 1. divisionsholdet Næstved som modstander for FCN

FC Nordsjælland træder ligesom de fleste øvrige klubber fra Alka Superligaen ind i næste runde af pokalturneringen, der er anden runde af den landsdækkende turnering, og her var holdene ved dagens lodtrækning fortsat opdelt i øst og vest.

Lodtrækningen gav Næstveds nyoprykkede 1. divisionshold som modstander for FCN, som har udebane. Næstved vandt i 1. runde af DBU Pokalen med 4-0 over Bjæverskov.

Kampene i 2. runde af DBU Pokalen er programsat til at blive spillet onsdag 2. september, men den endelige fastsættelse af kamptidspunktet skal først aftales mellem klubberne her umiddelbart efter lodtrækningen.

FC Nordsjælland vandt DBU Pokalen i både 2010 og 2011, som billedet her er fra.