Far & Søn Cup før kampen mod AaB

Kategorier

FC Nordsjællands anden hjemmekamp i Alka Superligaen er mandag den 3.august kl.19.00 i Farum Park. Billetsalget til den kamp er åbnet, men nu er det muligt at tilmelde sig til Far & Søn Cup.

Konceptet er simpelt: I tilmelder jer turneringen, og spiller mod andre fædre og sønner som har tilmeldt sig turneringen. Man er selvfølgelig meget velkommen til at stille op med sin datter, mor, onkel eller andre, hvis far ikke kan deltage. Holdet skal bare indeholde en voksen og et barn.

Far & Søn Turneringen er den perfekte aktivitet for familier, som trænger til at få spillet noget fodbold i hyggelige rammer, og bagefter opleve FC Nordsjællands Superliga-hold på Danmarks Bedste Familiestadion – Farum Park. Prisen for at deltage i dette er 199,- for jer begge to.

Tilmeldingen til turneringen inkluderer:

  • 2 Alka Superliga-billetter til kampen FCN-AaB (kampstart kl. 19.00)
  • 2 T-shirts fra turneringen
  • 2 Franske Hotdogs
  • 2 Sodavand

Ovenstående billetter, tøj, mad og drikke udleveres ved ankomst.

Turneringen afvikles fra kl. 17.00, hvor der spilles 2 vs. 2 på små baner. Kampene er af kort varighed og der føres ikke resultat. Derimod er der lagt op til en hyggelig omgang fodbold, hvor man spiller flere kampe, mod modstandere i nogenlunde egen aldersgruppe.

Husk at angive holdnavn, den ønskede størrelse T-shirt samt alder. Vi gør opmærksom på at barnets alder må være op til 14 år.

Sidste frist for tilmelding er torsdag den 30. juli.

TRYK HER FOR TILMELDING